Oversigt over side af " Lindstrøm " Sidst opdateret d. 28-10-09

HUSBY HOLE

Husby Hole kom ind i Danmarkshistorien i 1441. Da havde Rigsraadet valgt Kristoffer af Bajern til Kong., men bønderne i Nordjylland vilde beholde Erik af Pommern, derfor qjorde de oprør, brændte Herregaarde oa slog kongens hær. Kongen lejede soldater af

Hertugen af Bajern, jog bondeheren over Limfjorden og forfuIgte den til Husby. Han var dog ikke sikker paa at kunne slaa den oq kundgjorde at hvis de nu vilde gaa hjem saa skulde oprøret Være glemt.

Saa gik Thyboerne og Maarsingerne hjem ad de blev bare ikke tilqivet alligevel) Vendelboerne vilde ikke qive op og de lavede en kreds af deres vogne til et sidste forsvar, de kunde dog ikke staa sig for de jernklædte ryttere, men flygtedp hvem der 'k'unne, ud over Fauskær efter hjemmet til.

Der er fundet henkastede vaaben i kæret. Anføreren for rytterne fik de ram paa, staar der i folkevisen."Hertugen af Bajerland og saa hans brune fole, de ligger begge omkast saa dybt i Husby Holet'.

I fenhundrede aaret derefter 1941, kom der en bevægelse i gang for at mindes de faldne og alt det der skete dengang. Morsomt nok var det en Sjællender, overklitfoged Rasmussen V. Vandet Thy der fik sat gang i foretagendet, han var meget historisk interesseret.

Der blev valgt nogle folk til at indsamle penge - og kampesten og det var meningen at rejse en Varde. Der blev indsamlet ca. 3.2oo kr., Vendsysselsaviserne hjalp godt til (Thy - og Morsingboerne var ikke interesseret - en af dem spurgte om der skulde udhugges en hare i stenen ! )

Imidlertid fik Realskoleejeren i Fjerritalev B. Thoplasius Ussing sin broder, der var direktør i Carlsbergfonden, til at komme herop, og han blev aaa interesseret at han lovede at give en mindesten. Saa blev det til en billedhugger Axel Poulsen skulde hygge et relief af kampen i en 3 tons Granitten fra Bornholm. Den kostede 3o.ooo kr. - vores 3.ooo blev brugt til omkostninger og sammen med flere læs kampesten til fundament.

Afsløringen skulde vere om sommeren 1943, men det forbød Tyskerne - det var jo under krigen saa det blev føret sommeren 1945.

Der var ca. looo mennesker samlet til afsløringen, saa mange havde der ikke våret paa pladsen siden 1441.

Bag paa stenen staar - citeret fra folkevisen:

- Efter stod de Vendelboer de vilde ikke fly. De første linier er udeladt: Først saa rendte de Morsingboer, og saa de forrædere fra Thy,-

St. Jørgensbjerg 1441
Slaget på St.Jørgensbjerg

Slaget paa St.Jørgetisbjerg 1441.

Af J C. Winther.
Efter H. Svannigs Beretning er Horops Made, der er beliggende ikke langt fra Aggersund og i Hanherred, det Sted, hvor den kongelige Hær under Bondeoprøret 1441 havde taget Opstilling mod Bønderne, da den afgørende Kamp skulde finde Sted.

Da man ikke ved noget nærmere om dette Steds Beliggenhed, og dette kunde dog have en vis Betydning, tillader jeg mig at fremsatte følgende desangaaende.

Da andre Kilder om Bondeoprøret 1441 melder, at Slaget stod ved Sct. Jørgensbjerg i Hanherred, maa man, da man vel ikke tør anse nogen af Kilderne for helt upaalidelige, antage, at de to Steder er beliggende nær ved hinanden, saa at man altsaa maa søge Horops Made i Nærheden af Sct. Jørgensbjerg, et langstrakt Bakkedrag, der strækker sig fra Nord til Syd, og som ved en Sænkning ved Landsbyen Husby deles i 2 Dele, der hver især er ret høje. Efter Ordet Mades Betydning maa Horops Made være et Engdrag eller lavere Stykke fladt jord.

Det var da muligt, at man ved at undersøge de i Nærheden af Sct. Jørgensbjerg beliggende Engdrag og lavere jorder kunde finde det omtalte Horops Made.

De største af disse Engdrag ligger vest for eller omkring Herregaarden Aagaard; men da de er udtørrede for næppe en Menneskealder siden, synes disse umuligt at kunne være identiske med Horops Made.

Vender man derimod Blikket mod de neden for den nordøstlige Del af Sct. Jørgensbjerg beliggende Enge og lavere Strækninger, synes intet saadant at umuliggøre deres Ilentitet med Horops Made.

Dette Engdrag tilhørte tidligere Aarupgaard, som endnu ejer en Del af det, og kaldes derfor ofte Aarups Enge.

Da Aarup paa den der paa Egnen talte jyske Dialekt udtales som órup eller órop, fremsætter jeg da den Hypotese, at órop er det samme som Horop, og at Aarups Enge altsaa er det samme som Horops Made

Hvad der yderligere synes at bekræfte den Formodning, Af P. L. Hald. er det Navn, som den nordligste Del af Sct. Jørgensbjerg ofte bliver benævnt ved af de ældre Folk i Kettrup Sogn:

Lejrhøjene.

Jeg drager af dette Navn og Udtalelser af Egnens Beboere [som: ja, hvorfor det hedder Lejrhøjene, er ikke godt at sige, men de gamle siger, at Bønderne der engang belejrede Aagaard] den Slutning, at Bondebærens Vognborg har været beliggende her paa Lejrhøjene, medens Kongens Hær har haft Opstilling lige neden for Højene, der er Bakker af ret betydelig Højde, paa Aarups «jrups) Enge, som jeg da mener er det samme som Horops Made

Saafremt denne Formodning kan antages for rigtig, opnaas da ogsaa Overensstemmelse mellem de forskellige Kilder angaaende Kamppladsens Beliggenhed.

Fra den gamle Landsby

Husby og Trustrup Grandebrev indeholder bl. a. Bestemmelse om, at Granderne skal møde allesammen paa Stævnet. Enhver, der er ulydig imod Loven, skal straffes. Ingen af Granderne maa give hinanden Ukvemsord med Banden eller Beskyldning for Løgn.

Ingen maa kaste Sten af sin Jord over paa anden Mands Jord; Bøden herfor er første Gang 4 Skilling og siden dobbelt op. Ingen maa sælge eller bortgive af den fælles Lyngslet eller Ildebrændsel. De indsamlede Bøder anvendes til Byens Nytte og opbevares hos en vederheftig Mand blandt Granderne o.s. v.........

Øsløs har ogsaa et udmærket Grandebrev, hvori findes talrige Oplysninger om Hegns Holdelse, Diger, Grøfter og Ledde, Tørvegrøft, Lyngslet og Tangbjergning (Ræ) ved Fjorden, om Lydighed og Skikkelighed paa Grandestævnet samt Bødernes Anvendelse til Vedligeholdelse af Markleddene. Medens man fra andre Egne af vort Land har en hel Del kulturhistorisk Stof, indsamlet i Nutiden, der supplerer de gamle Landsbyloves Oplysninger om Bystævner og Grandefogder, Byhyrder, Markfred, Bygilder o. s. fr., er dette mærkeligt nok ikke Tilfældet fra Vester Han Herred. Det eneste Træk, jeg har fundet, der direkte kan sættes i Forbindelse